Chat med os +45 8988 3270

mandag - fredag 10.00 - 19.00

Næste dag levering er inkluderet Registreret læge Diskret emballage

Gonoré behandling

Råd om symptomer, test og behandling af gonoré online

Gonoré er en kønssygdom med stigende forekomst i Danmark. Den er dog stadig mere sjælden end klamydia. Infektionen kan få ubehagelige og alvorlige konsekvenser, hvis den ikke behandles. Heldigvis tilhører infektionen gruppen af bakterielle kønssygdomme, som er relativt nemme at kurere. Det er derfor vigtigt at reagere, hvis du oplever symptomer – men også, hvis du ikke gør, såfremt du har haft ubeskyttet sex med en partner, som du ikke ved hvorvidt er blevet testet. En gonore-infektion indebærer nemlig ofte ikke symptomer, særligt for kvinder.

Det er bakterien Neisseria gonorrhoeae – også kaldet gonokokker på dansk – som giver denne kønssygdom. Infektionen forekommer årligt hos ca. 600 danskere, og er du uheldig at blive smittet, er behandlingstiden kort, og du kan hurtigt slå infektion ihjel med antibiotikaene Azithromycin og Cefixime.

Gonoré behandlingen, som vi tilbyder hos Healthexpress, består af 400 mg Azithromycin (2 piller) og 1000 mg Cefixime (2 piller). Kombinationen af de to typer antibiotika sikrer, at infektionen slås ned, da gonokok-bakterierne er resistente over for blot den ene af de bredspektrede antibiotikatyper, hvis de bruges enkeltvis. Dosen skal tages samlet med et glas vand og i langt de fleste tilfælde vil denne ene dosis være nok til at kurere kønssygdommen effektivt.

Klik her for at starte din konsultation
Vores service
Udfyld en gratis konsultation
Lægen anbefaler en række behandlingsmuligheder
Bestil den anbefalede medicin fra lægen

Tilgængelige behandlinger

Cefixime  
  • Kan behandle gonoré med én dosis
  • Indeholder fire tabletter der tages på én gang
  • Gratis dag-til-dag levering
  • Diskret emballage
Bestil Cefixime Mere om Cefixime >>

Hvem bliver smittet med kønssygdommen?

Har du haft ét ubeskyttet samleje med en gonore-smittet partner, vil risikoen for at du smittet være:

For kvinder: 50% For mænd: 25%

Risikoen vil naturligvis stige, jo flere gange I har haft sex.

I 2012 var der ifølge Statens Serum Institut i alt 689 positive tests for gonore i Danmark. Gennemsnitsalderen for smittede kvinder er 23 år og 29 år for mænd. Bruger man kondom under samleje, oral- og analsex, vil det forhindre smitte. Gonore rammer således personer, som har ubeskyttet sex med nye partnere, særligt hvis man har mange skiftende partnere. Forekomsten er særlig høj blandt mænd, som har sex med mænd, samt for personer som rejser til Thailand og har ubeskyttet sex med en eller flere partnere. Det samme gælder, hvis du har sex med prostituerede fra de øvrige risikoområder: Østeuropa og Afrika. Man bør derfor være ekstra grundig med at beskytte sig i disse områder, både for at undgå gonoré, men også for at reducere risikoen for at blive smittet med andre kønssygdomme.

Gonoré symptomer for mænd og kvinder

Som kvinde vil kun halvdelen af alle gonoré smittede opleve symptomer, mens det for mænd er to tredjedele.

Symptomer for kvinder:

De kvindelige symptomer er generelt begrænsede, men du kan opleve:

  • Eventuelt ildelugtende udflåd fra skeden
  • Svie når du lader vandet
  • Gonoré i halsen. Infektion i halsen hvor feber kan være et symptom

Symptomer for mænd:

  • Svie ved vandladning vil være det første symptom
  • Kan udvikle sig til følelsen af at 'tisse glasskår'
  • Udflåd fra urinrøret, som tiltager i mængde og bliver gullig-hvidt
  • Gonoré infektion i endetarmen (i tilfælde af smitte via analsex) – Ses særligt hos homoseksuelle mænd. Denne betændelse kan dog forekomme uden symptomer, mens den i andre tilfælde kan være meget smertefuld og give blodigt pus fra endetarmen

Hvor hyppig er gonoré?

Tidligere var der i Danmark flere tusind tilfælde årligt af gonoréinfektioner, men forekomsten faldt i løbet af 1980'erne og starten af 90'erne, hvor der på grund af HIV kom stigende bevidsthed om at bruge kondom. Siden er danskerne dog blevet dårligere til dette, og fra 1997 har der igen været en stigning i tilfælde. Man har siden 2004 set 400-500 tilfælde af gonoré om året. Heraf findes en tredjedel af tilfældene blandt homoseksuelle mænd, mens også mænd, som bringer smitten hjem fra udlandet (risikoområderne er Asien, Østeuropa og Afrika), repræsenterer en stor del af de gonoresmittede. Siden 2007 er der dog konstateret et stigende antal af tilfælde blandt unge, heteroseksuelle i Danmark.

Test for gonoré

Får du foretaget en test for gonoré hos din praktiserende læge eller på en klinik, foregår det ved, at der bliver podet fra urinrøret, endetarmen, halsen eller livmoderhalsen. Testen kan laves en uge efter formodet smitte. Blodprøver er ikke egnede til at teste for aktuelle tilfælde, men ved forekomst af antistoffer mod gonokokker kan man i visse tilfælde vurdere, om en person tidligere har haft gonoré.

Kan man foretage en hjemmetest?

Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet smittet med gonokokker, men ikke ønsker at henvende dig til egen læge, er der andre muligheder. Det er nemlig muligt at tage en hjemmetest, der kan fastslå, om du er blevet smittet. Disse hjemmetest kan enten fås på apoteket eller online.

Viser hjemmetesten sig at være positiv, skal du dog stadig henvende dig til en praktiserende læge for at kunne få udskrevet en recept på en gonoré behandling, så du kan komme af med gonokoksmitten.

Inkubationstid for gonoré

Inden en test overhovedet kan give et retvisende resultat, skal der gå lidt tid fra smittetidspunkt til man foretager testen. Dette skyldes, at inkubationstiden for gonoré er på mellem 5 og 10 dage. Inkubationstid angiver den tid der går fra man bliver smittet, til sygdommen kan påvises med en test. Har du haft ubeskyttet sex, bør du derfor vente minimum 5 dage, før du får taget en test, med mindre symptomer viser sig før.

Resistente gonokokker

Resistens over for gonoré behandlinger er et udbredt problem. I omkring halvdelen af de tilfælde, som konstateres i Danmark, er gonokokkerne følsomme over for penicillin-V. Behandler man gonoreinfektioner med penicillin, kræver det, at man samtidig tager probenecid. Andre antibiotikatyper, såsom quinoloner, har engang været effektive over for gonokokker, men virker nu kun i omkring en tredjedel af tilfældene. En tredje type af antibiotika, som stadig kan slå alle tilfælde af Neisseria gonorrhoeae-bakterier ihjel, er cefalosporin. Men denne kan kun gives som indsprøjtning.

Behandling af gonoré hos Healthexpress

Hos Healthexpress.dk kan du bestille gonoré behandling ved at gennemføre en kort online konsultation, som består af en række medicinske spørgsmål omkring dit helbred. Herefter vil en af vores læger vurdere, om du er egnet til gonoré behandlingspakken, og i så fald vil vores apotek modtage din recept fra lægen og pakke din medicin i en diskret æske, som de sender af sted. Afslutter du din ordre inden kl. 17.00 man-tors, vil du kunne modtage og starte din behandling allerede næste dag.

Gonoré-behandling med Azithromycin og Cefixime

Det er også problemer med resistens som gør, at en gonoré behandling hos Healthexpress.dk består af to typer af antibiotika; Azithromycin og Cefixime. Antibiotikaene kan nemlig ikke med sikkerhed slå infektionen ned enkeltvis – men kombinationen af de to sikrer, at du bliver kureret for kønssygdommen. Det kan kun i sjældne tilfælde ses, at infektionen ikke kureres. For at undgå dette, bør du ikke indtage alkohol 48 timer før og efter, at du tager pillerne. Men skulle du opleve symptomer senere, er det vigtigt at få en behandling mere. Du kan læse mere om kønssygdomme, men har du problemer eller alvorlige symptomer, bør du konsultere din egen praktiserende læge. Er du i tvivl om noget omkring din behandling hos HealthExpress, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til vores patientvejledning.

Klik her for at starte din konsultation


Sådan fungerer vores service
Du skal besvare nogle få korte spørgsmål omkring dit helbred, så vores læge kan anbefale den rigtige behandling til dig. 1
Inden for få minutter vil en af vores læger gennemgå dine oplysninger og via e-mail anbefale en passende behandling til dig. 2
Når du har modtaget mailen, kan du bestille din behandling. Bestiller du inden kl.17.00, kan du få din medicin allerede dagen efter. 3
Hurtig levering
Vi tilbyder levering til Pakkeboks eller dag-til-dag levering med UPS, hvis du bestiller inden kl. 17.00.
Diskret emballage
Vi forstår betydningen af diskretion. Derfor er vores emballage neutral, og vi nævner aldrig HealthExpress på ydersiden af pakken.