Chat med os +45 8988 3270

mandag - fredag 10.00 - 19.00

Næste dag levering er inkluderet Registreret læge Diskret emballage

Malonetta

Malonetta (Ovranette) - 2. generations p-pille

Malonetta er en lavdosis p-pille, som er meget populær i Danmark. P-pillerne fås i adskillige identiske udgaver, og hos HealthExpress tilbyder vi den engelske version, Ovranette, som har nøjagtigt det samme indhold som Malonetta – nemlig østrogen og gestagen.

  • Mindsker menstruationssmerter
  • Tages dagligt i 21 dage efterfulgt af en pause på 7 dage
  • Levering mulig inden for 24 timer
  • Svangerskabsforebyggende virkning fra første dag

Du kan købe Malonetta ved at besvare en kort online konsultation, som består af en række medicinske spørgsmål. Den tager kun få minutter og skal sikre, at du er egnet til p-pillerne. Når en af vores læger har gennemgået din besvarelse, vil du modtage en mail med et link, hvorfra du kan bestille dine p-piller.

  • 3enkle trin til atfå behandling
    Konsultation
    Lægens godkendelse
    Bestil din behandling
  • Start din gratis konsultation ved at besvare et par korte spørgsmål om dit helbred
  • Efter at have gennemgået din sygehistorie og medicinske baggrund giver en af vores læger forslag til en passende behandling
  • Efter lægens godkendelse kan du bestille din behandling og med mulighed for levering næste dag.
Medicinske fakta
Produktnavn: Malonetta
Aktiv ingrediens: Ethinylestradiol, Levonorgestrel
Producent: Wyeth
Beskrivelse: Malonetta er en p-pille med 2. generations gestagen. Beskytter sikkert mod graviditet og regulerer samt mildner menstruationen
Medicinsk status: Fås på recept
Tages: Oralt
Form: Tabletter
Dosis: 150 mikrogram ethinylestradiol 30 mikrogram levonorgestrel
Målgruppe: Kvinder over 18 år, som vil beskyttes mod graviditet
Skal tages: 1 pille dagligt på samme tidspunkt, fulgt af 7 dages pause
Lægemiddelgruppe: P-pille
Indtagelse af alkohol: Ingen påvirkning
Ved amning: Kan muligvis medføre forbigående nedsættelse af mælkeproduktionen, men mulige at anvende. Tal med din læge.
Ved graviditet: Skal ikke bruges af gravide eller af kvinder, som tror de kan være gravide

Hvad er forskellen på Malonetta og Ovranette?

Malonetta og Ovranette er piller med præcis samme indhold og samme mængde hormon. Malonetta findes ikke i England, hvor vores apotek ligger. Vi tilbyder derfor den identiske, engelske udgave Ovranette.

Når et patent på en p-pille udløber, kan andre medicinfirmaer "kopiere" opskriften og lave en billigere udgave af præparatet. Der er dog strenge krav til en sådan efterligning, og du kan derfor være sikker på, at indholdet af lægemidlet er det samme i pillerne.

Hver p-pille findes i adskillige identiske udgaver, såkaldte generiske versioner – og det kan være forvirrende i forhold til navnene. Men du kender det sikkert fra apoteket, hvor farmaceuten ofte spørger, om du vil have den billigste udgave, når du skal hente p-piller eller anden medicin. Det er nøjagtigt det samme præparat bare et andet handelsnavn til en anden pris.

Hvad er risikoen for blodpropper med p-piller af 2. generation?

Siden de første p-piller kom på markedet i 1960'erne, har risikoen for blodpropper været kendt og diskuteret. Man fandt hurtigt ud af, at der var en sammenhæng mellem mængden af østrogen i p-pillerne og risikoen for blodpropper. Der er derfor et meget lavt indhold af østrogen i de nyeste p-piller, og piller med en høj mængde østrogen er for længst taget af markedet. Man har siden opdaget, at også indholdet af gestagen har indflydelse på forekomsten af blodpropper.

Generelt er din risiko for at få en blodprop ved at anvende p-piller lav, men nye undersøgelser viser, at risikoen er mindre med p-piller i 1. og 2. generation. 3. og 4. generations p-piller giver derimod dobbelt så stor risiko som 2. generation. Malonetta tilhører 2. generation og er således en af de piller, lægerne anbefaler. Andre p-piller, der tilhører 2. generation, er:

  • Microgyn
  • Microgynon
  • Rigevidon
  • Neogentrol
  • Neogynon
  • Trinordiol
  • Triminetta
  • Gynartrol
  • Fironetta
  • Triquilar
  • Cilest

Hvordan skal jeg tage p-pillerne?

Når du modtager dine p-piller, skal du tage den første pille på din første menstruationsdag. Du skal tage en tablet hver dag i 21 dage. Derefter holder du en pause på 7 dage, hvor du vil få en menstruationslignende blødning. Du er beskyttet mod graviditet i hele den 28-dages periode – forudsat at du husker alle pillerne og tager dem på nogenlunde samme tid hver dag.

Glemmer du en tablet, skal du tage den inden for 12 timer og ellers blot fortsætte med pillerne som normalt. Går der mere end 12 timer, er du ikke længere sikret. Du skal dog stadig tage pillen, når du kommer i tanke om, at du har glemt den – også selvom det betyder, at du skal tage den sammen med den næste. Fortsæt herefter med pillerne som normalt, men i den følgende uge skal du bruge anden beskyttelse under sex som fx kondom.

Hvilke bivirkninger har Malonetta?

Der er meget få bivirkninger ved Malonetta pga. det lave hormonindhold. Nogle kvinder oplever pletblødninger i starten. Til gengæld giver præventionsmidlet ofte mindre blødninger og færre smerter i forbindelse med menstruationen.

Almindelige bivirkninger

  • Brystspænding
  • Vægtøgning
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Humørsvingninger
  • Hovedpine
  • Bumser

Ikke almindelige bivirkninger

  • Galdesten
  • Nældefeber
  • Nedsat sexlyst
  • Synsforstyrrelser

Sjældne bivirkninger

  • Tarmbetændelse
  • Blodpropper
  • Alvorlig hudreaktion
  • Allergiske reaktioner

Hvem bør ikke anvende Malonetta?

Du bør ikke anvende Malonetta eller nogle af de identiske p-piller som fx Femicept, Rigevidon eller Ovranette, hvis du tidligere har haft blodpropper, brystkræft eller kræft i livmoderen, eller har haft tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie. Det samme gælder, hvis du har for højt blodtryk, er over 35 år, er storryger, lider af kraftig overvægt, migræne, alvorlig sukkersyge eller har højt kolesterolindhold i blodet.

Hvordan kan jeg købe p-piller online?

Du kan købe dine p-piller online hos HealthExpress ved at udfylde en online konsultation. Så behøver du ikke at skulle ringe til din egen læge eller at skulle forbi apoteket. Dine p-piller bliver nemlig leveret til din dør eller dit posthus – afhængig af den leveringsmetode, du vælger.

Vores online konsultation består af en række spørgsmål omkring dit helbred og medicinske historie. En af vores læger gennemgår disse oplysninger og vurderer på den baggrund, om du er egnet til behandlingen. Det skal sikre, at du ikke får udskrevet et præparat, du ikke kan tåle. Er du egnet til p-pillerne, vil du modtage en mail fra lægen med et link, hvorfra du kan gennemføre din bestilling. Når ordren er gennemført, vil lægen udstede en recept til vores engelske apotek, som vil sende Ovranette/Malonetta til dig næste dag.

Du er meget velkommen til at kontakte vores patientvejledning , hvis du har nogle spørgsmål.

Seneste anmeldelser af Malonetta Har fået 3.5/5 baseret på 2 uafhængige anmeldelser fra Feefo (See all HealthExpress anmeldelser).
Meget godt
Produktanmeldelse: God, virker som det skal
Serviceanmeldelse: Nemt at finde rundt på hjemmesiden, og finde det produkt jeg mangler
Gennemsnitlig
Produktanmeldelse: Dyre og gir kvalme
Serviceanmeldelse: Bestilte i forgårsog har ikke modtaget varen endnu