Rejsemedicin

Det har aldrig været lettere at rejse, end det er i dag, og vi rejser til alle dele af verden og på alle slags måder. Der er dog visse områder i verden, hvor du bør være særligt påpasselig i forhold til dit helbred, og i det hele taget kan det at rejse medføre en række ubehagelige tilstande.

Skal du for eksempel til områder med malaria, bør du tage malaria-forebyggende medicin. Rejse-diarré er ikke ligeså farligt som malaria, men ikke desto mindre yderst ubehageligt og forstyrrende på din ferie. Jetlag og transportsyge er almindelige kortvarige problemer, som forårsages af selve rejsen. Højdesyge er en anden hyppig sygdom, som kan opstå, hvis du vandrer eller bestiger høje højder hurtigt.

Alle disse sygdomme eller tilstande kan potentielt være meget farlige, hvis de ikke behandles. HealthExpress tilbyder behandlinger, der kan forebygge og mindske symptomerne. Du skal blot udfylde en online konsultation, som vil blive gennemgået af en af vores læger for at sikre, at du er egnet til behandlingen.

Malaria

Malaria er en af verdens dødeliste sygdomme og skyld i mere end 660.000 dødsfald hvert år. Malaria findes mange steder i verden – især i tropiske og subtropiske områder. Sygdommen er forårsaget af en parasit kaldet plasmodium, som overføres via Anophele-myggen. Hvis du bliver stukket, føres parasitten via blodet til leveren, hvorfra de til sidst inficerer de røde blodlegemer. Det medfører en meget høj feber og kan i værste tilfælde føre til døden.

Der findes fire forskellige typer malaria-parasitter, som kan ramme mennesker. Den mest udbredte er plasmodium falciparum, som også er den farligste. De øvrige tre plasmodium ovale, plasmodium vivax og plasmodium malariae er ikke ligeså farlige, men kan stadig skabe besvær og ubehag.

Malaria-symptomer minder ofte om symptomer på influenza, hvilket betyder, at mange ofte ikke er klar over, at de er smittet med malaria. Selvom malaria ofte kan helbredes, anbefales det kraftigt at tage malaria-tabletter som et forebyggende middel, hvis du skal til områder, hvor sygdommen er udbredt.

Læs mere om malaria og malaria-tabletter.

Rejsediarré

Diarré i udlandet er utrolig almindeligt og rammer mere end halvdelen af dem, som rejser udenlands. Det kommer ofte inden for de første to uger, du opholder dig i et andet land. Symptomerne er som regel kortvarige og forsvinder typisk inden for 3-5 dage uden behandling, men du kan risikere at dehydrere og miste vigtige mineraler og salte, også kaldet elektrolytter.

Der er større risiko for at få diarré i visse områder i verden i forhold til andre, og det afhænger ofte af standarden af de sanitære og hygiejnemæssige forhold. Det kan også skyldes, at dit system ikke er vant til det pågældende lands bakterier – især hvis du besøger et varmere land, end du kommer fra. Bakterier er en hyppigere årsag til diarré end vira og parasitter, men også lettere at behandle. Der findes ingen vaccine mod diarré, men hvis du sørger for at drikke rent vand og spise mad, der er håndteret hygiejnisk forsvarligt, kan du nedsætte risikoen for at blive ramt.

Læs mere om diarré i udlandet og de forskellige behandlinger til rådighed.

Jetlag

Jetlag er et velkendt fænomen for de fleste, og rammer især hvis man rejser fra én tidszone til en anden. Det kan ramme alle – selv hyppigt rejsende – især hvis man rejser mellem to eller flere tidszoner. Tilstanden er kun midlertidig, men kan være meget ubelejlig, fordi det kan påvirke enten starten på en ferie eller måske et vigtigt forretningsmøde. Det kommer som regel til udtryk ved, at man ikke kan sove eller har svært ved at holde sig vågen afhængig af tidspunktet på destinationen.

Du kan lindre symptomerne på jetlag ved hjælp af en behandling, som indeholder hormonet Melatonin. Melatonin er et naturligt hormon, som hjælper kroppen med at forberede sig på søvn. På den måde kan behandlingen hjælpe kroppen med at tilpasse sig den nye tidszone og den nye døgnrytme.

Læs mere om jetlag og de tilgængelige behandlinger.

Køresyge

Køresyge – også kendt som transportsyge – er formentlig den mest almindelige form for sygdom forbundet med at rejse, og den kan påvirke folk i alle aldre. Det kommer som regel, hvis man rejser med enten bil, tog, bus, fly eller båd og skyldes, at hjernen får modstridende information fra synet og dit indre øre (balancesystemet). Informationen stemmer ikke overens, fordi den ene part fortæller, du er i bevægelse, mens den anden fortæller, du er stillestående.

De hyppigste symptomer er svimmelhed, kvalme, opkastning og hovedpine. Du kan få behandling mod transportsyge hos HealthExpress, så du undgår de ubehagelige symptomer.

Læs mere om køresyge og de tilgængelige behandlinger.

Højdesyge

Højdesyge er en alvorlig tilstand, som kan opstå, hvis man bestiger højder uden langsomt at akklimatisere sig til nye højder. Det skyldes den tynde luft, som findes i højere luftlag. Symptomerne er åndenød, kvalme og træthed. Det er en meget alvorlig tilstand, og det er utrolig vigtigt, at man akklimatiserer sig, bl.a. ved at blive i nogle dage på højder over 1.500 meter over havet, inden man bevæger sig højere op.

Det er vigtigt at være opmærksom på de akklimatiserings-metoder, som findes, for at undgå denne tilstand. Planlægger du en aktivitet, hvor du kommer op i nye højder, skal du være klar over de risici, der er forbundet hermed og være forberedt, hvis du bliver ramt af højdesyge. Behandlinger som Diamox kan tages for at forebygge højdesyge, så længe du stadig sørge for en ordentlig akklimatisering.

Læs mere om højdesyge og de tilgængelige behandlinger.

Kan jeg købe behandlinger online for at forebygge rejse-sygdomme?

Hos HealthExpress kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige rejsemedicin afhængig af din destination og dit nuværende helbred. Vores konsultation er inkluderet i vores service, og din besvarelse vil kun blive set af vores læger, så de kan sikre, at du er egnet til den pågældende behandling. Godkendes du til behandlingen, kan du afslutte din ordre ved at logge ind på din profil. Du vil modtage din bestilling allerede dagen efter, hvis du vælger levering med UPS og bestiller inden kl.17.00 mandag-torsdag. Både konsultation og levering er inkluderet hos HealthExpress.

Sådan fungerer vores service
Du skal besvare nogle få korte spørgsmål omkring dit helbred, så vores læge kan anbefale den rigtige behandling til dig. 1
Inden for få minutter vil en af vores læger gennemgå dine oplysninger og via e-mail anbefale en passende behandling til dig. 2
Når du har modtaget mailen, kan du bestille din behandling. Bestiller du inden kl.17.00, kan du få din medicin allerede dagen efter. 3
Hurtig levering
Vi tilbyder levering til Pakkeboks eller dag-til-dag levering med UPS, hvis du bestiller inden kl. 17.00.
Diskret emballage
Vi forstår betydningen af diskretion. Derfor er vores emballage neutral, og vi nævner aldrig HealthExpress på ydersiden af pakken.