• Vores Kundeservice Team er tilgængelig nu: man.-fre. 9:00-18:00
  • Privat og fortrolig service
  • Ægte medicin
  • Komplet service - Ingen skjulte omkostninger
  • Levering næste hverdag
  • Hårtab

Hårtab - behandling for mænd

Hårtab symptomer, medicin og behandling online

Rigtigt mange mænd bliver ramt af hårtab med alderen. Faktisk vurderes det, at op mod 500.000 danske mænd lider af hårtab. Det er altså et helt almindeligt problem og begynder ofte i 20-30-års alderen. Selvom det er et velkendt problem blandt mænd, ændrer det ikke på, at det for mange føles som et tabu og kan medføre et tab af selvtillid.

Der findes heldigvis forskellige midler til behandling af hårtab, og som endda kan få håret til at gro igen. Hos HealthExpress tilbyder vi Propecia, som er den eneste behandling, der findes i tabletform. Du kan bestille behandlingen online ved at udfylde en online konsultation. Den består af en række spørgsmål omkring dit helbred, som vil blive gennemgået af en af vores læger for at sikre, at du er egnet til behandlingen. Godkendes du til pillerne, kan du afslutte din ordre og modtage dem allerede dagen efter, hvis du afslutter din ordre inden kl.17.00 mandag-torsdag. Både konsultation og levering er inkluderet i vores service.

Dr. Caroline Fontana

Medicinsk gennemgået af Dr. Caroline Fontana

Skrevet af vores redaktionsteam Sidst gennemgået 04 marts 2024

Online konsultationsservice for receptpligtig medicin
Pakke med 28 Propecia filmovertrukne tabletter 1mg Finastrid fra MSD
Propecia
Se behandlinger
Priserne starter fra 875 kr.

Hvad skyldes hårtab?

Taler man om den almindelige form for hårtab hos mænd, er det først og fremmest arveligt betinget. Det er det mandlige kønshormon testosteron, som får hårsækkende til at blive mindre, og derved bliver hårets vækstfase mindsket. Konsekvensen er, at håret bliver mere og mere tyndt for til sidst at holde helt op med at vokse, så du kan blive helt eller delvist skaldet.

En anden type er pletvis hårtab, som ikke er arvelig, og som også sjældent vil føre til skaldethed. Det pletvise tab af hår kan skyldes flere faktorer. I mange tilfælde kan det være kroppen, som danner et antistof, der angriber hårsækkene. I andre tilfælde kan lidelsen komme pga. en svampeinfektion i hovedbunden.

Ydermere kan tab af håret opstå som bivirkning til andre behandlinger, særligt kemo, samt i mindre grad ved bl.a. binyrebarkhormon (Prednisolon) eller ved mangel på vitaminer som følge af kraftig sygdom. Denne type hårtab er midlertidig, så håret vil vokse ud igen, når behandlingen er afsluttet.

Typer af hårtab

Når mænd oplever hårtab, kommer det typisk til udtryk ved et M-formet hårgrænse. Udtynding af hår gennemgår typisk 7 stadier. Disse er videnskabeligt kendt som androgen alopeci. De 7 stadier er følgende:

  • Stadie 1: Normal.
  • Stadie 2: Lille tilbagetrukket hårgrænse
  • Stadie 3: Stærkere tilbagetrukket hårgrænse
  • Stadie 4-6: Stigende synlighed af skaldethed på toppen
  • Stadie 7: Fuldkommen skaldethed
hårtab i 7 stadier

Symptomer på hårtab hos mænd

Mange mænd vil allerede opleve forandringer i forbindelse med puberteten, hvor langt størstedelen af alle mænd vil få højere tindinger. For nogle mænd vil denne udvikling fortsætte, hvilket betyder, at de samtidig med udtyndingen af håret fortil vil opleve, at håret på issen begynder at tynde ud. Det kan efter nogle år ende med en helt bar plet - en såkaldt "måne". Hvis man er særligt slemt ramt, kan hårtabet ende med, at man kun har hår tilbage i siden og i nakken.

Denne type hårtab er arveligt betinget, så hvis ens far eller andre mænd i familien har tabt håret på denne måde, vil det højst sandsynligt også ske for en selv.

Symptomer på hårtab
Højere tindinger Tyndere hår på issen "Måne"

Piller mod hårtab – hvad er din mulighed for behandling?

Hos HealthExpress tilbyder vi Propecia til behandling af mandligt hårtab. Det er et receptpligtigt middel i form af piller, som indeholder det aktive stof Finanserid. Pillerne virker ved at hæmme dannelsen af dihydrotestosteron (DHT), som forårsager hårtabet. En tablet indeholder 1 mg Finansterid og skal tages en gang om dagen. Undersøgelser viser, at behandlingen vil stoppe hårtabet i 9 ud af 10 tilfælde, og i to ud af tre tilfælde vil Propecia ligefrem få håret til at vokse igen med normal tykkelse.

De receptpligtige piller mod hårtab behandler den arvelige type, når den rammer mænd omkring 18-40-års alderen. Pillerne skal tages i ca. tre måneder, før du ser resultater. Det aktive stof virker ved at hæmme det enzym, som ellers omdanner testosteron til dihydrotestosteron og får hårsækkene til at krympe. Behandlingen skaber således ny hårvækst, men det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen, hvis ikke du vil miste den nye hårvækst igen.

Du kan nemt og diskret bestille Propecia hos HealthExpress. Du skal blot udfylde en online konsultation, som består af en række spørgsmål omkring dit helbred. Din besvarelse vil blive gennemgået af en af vores læger for at sikre, at du er egnet til behandlingen. Godkendes du til pillerne, kan du afslutte din bestilling ved at logge ind på din profil, og vores apotek vil sende din behandling af sted med det samme. Bestiller du inden kl.17.00 mandag-torsdag, vil du modtage din behandling allerede næste dag.

Hvor mange mænd oplever almindligt, arveligt hårtab?

Hvis man som en tommelfingerregel skal skitsere forekomsten hos de forskellige aldersgrupper, fordeler den sig således:

procentvis andel af mænd der taber håret

Oplever du denne form for hårtab, er det altså en ret almindelig tilstand.

Andre former for hårtab

Almindeligt mandligt hårtab eller arveligt hårtab (adrogen alopeci) er den mest udbredte form for hårtab blandt mænd og kommer til udtryk i form af høje tindinger og "måne". Der findes flere andre former for skaldethed, og som er mere udbredt i hårbunden. Det kan eksempelvis være spredt skaldethed, hvor al håret som regel bliver tyndere. Denne form for hårtab skyldes ofte mangel på næring fra vigtige vitaminer og mineraler og kan opstå i forbindelse med sygdom, usund kost, stress eller hormonelle forandringer. En anden type er pletvis skaldethed, som ses i form af bare pletter i forskellig størrelse på hovedet. Årsagen er, at kroppens immunsystem pludselig opfatter håret som et fremmedlegeme, hvilket påvirker hårvæksten og får håret til at falde af. Tilstanden opstår i forbindelse med inflammationer, men når denne er ovre, vil håret ofte komme tilbage igen. Det er ikke kun håret på hovedet, der kan påvirkes, men også håret på resten af kroppen.

Årsager til hårtab: stress, vitaminer og arv

I de fleste tilfælde er arv den vigtigste årsag til hårtab hos mænd, i hvert fald hos den type, som kan føre til skaldethed, og som man kan se hos mænd også i en ung alder. Pletvis hårtab kan skyldes svampeinfektioner i hårbunden, mens tab af hår i mindre grad kan skyldes faktorer som stress eller mangel på vitaminer. Det kan dog være en medvirkende faktor, hvis man spiser en kost, som ikke opfylder behovet for vitaminer og sporstoffer. Dette gælder også ved hårtab hos kvinder. Det vil typisk være mangel på jern, samt D- og B-vitamin. Særligt nyere forskning har vist, at mangel på D-vitamin kan føre til, at håret falder af mere end normalt. Er du i tvivl, om dette kunne være tilfældet for dig, er det vigtigt at blive undersøgt ordentlig hos din læge, som vil kunne afdække, om du lider af vitaminmangel eller andre sygdomme som stofskiftesygdomme eller fx har en infektion.

Modsat vitaminmangel er der ikke nogen entydige resultater i forhold til ydre faktorers påvirkning, fx i forhold til hårtørring, glatning og hårvask, samt stramt opsat hår.

Er du mand, omkring 18 – 40 år og er du sikker på, at dit hårtab er arveligt betinget, er Propecia ofte en ordineret behandling, og det er samtidig den eneste receptpligtige behandling mod tilstanden.

Regaine eller Propecia mod tab af hår?

Regaine er et andet middel mod hårtab, men som i modsætning til Propecia kan købes i håndkøb. Midlet har det virksomme stof Minoxidil, og findes som kutanopløsning. Det kan anvendes mod arvelig skaldethed og skal med fingrene smøres på det hudområde, som man vil behandle. Regaines virkning er ukendt ifølge netdoktor, og du kan tidligst forvente at se resultater efter 4 måneders behandling, og vil ofte først se forbedringer efter omkring 12 måneder. Regaine virker bedst, hvis du er 20-30 år og først er begyndt at tabe håret inden for de sidste 5 år. Midlet virker bedst på et lille område på toppen af hovedet, og hvis du ikke er skaldet i tindingerne. Undersøgelser har vist, at Regaine i 25 % tilfælde kan give nogen grad af genvækst af håret på toppen af hovedet.

Propecia virker derimod indefra, da det gives som filmovertrukne tabletter, og lægemidlet kræver en recept fra din egen praktiserende læge eller fra en af vores læger, hvis du gennemgår en online konsultation. Denne behandling er relativ ny på markedet og er banebrydende som den eneste receptpligtige behandling mod tab af hår. I de kliniske test har behandlingen vist effekt hos 86% af mændene, idet de fik ny hårvækst på hovedet.

Hvorfor taber mænd håret på hovedet men ikke skægget?

Skaldet mand med skæg

Du kender tegnene – først bliver tindingerne højere, derefter kan der opstå måne og til sidst kan der komme fuldstændig skaldethed. Men hvorfor taber mænd egentlig håret på hovedet, men beholder det andre steder på kroppen? Hårtabet på hovedet skyldes en arvelig tilstand, hvor hårsækkene er mere følsomme over for det mandlige kønshormon, så de begynder at skrumpe, og der således ikke længere kan vokse hår ud af dem.

Derimod er håret andre steder på kroppen ikke hormonfølsomt, og det er derfor, du sagtens kan være delvist skaldet men have et kraftigt skæg. Mens hår flere andre steder har en praktisk funktion, fx øjenvipper og øjenbryn som holder skidt væk fra øjnene, så har håret på hovedet ikke en decideret funktion. Derimod har det for mange mænd en stor mental betydning, og det kan være særdeles generende at miste håret, særligt i en ung alder. Flere mænd kan føle, at det går ud over deres selvtillid.

Androgen alopeci

Er du interesseret i at vide mere om årsagen til hårtab? Den medicinske betegnelse for den arvelige, mandlige type er 'androgenetisk alopeci'. Alopecia er navnet for hårtab, mens androgener er mandlige kønshormoner, som tabet af hår er afhængig af.

Enzymet 5-alfareduktase findes naturligt i kroppen, og det omdanner det mandlige kønshormon testosteron til et andet hormon, som hedder dihydrotestosteron (forkortes DHT). De mænd, som er ramt af almindelig, arveligt mandligt hårtab, har et forhøjet indhold af DHT i hårbunden. Det er således DHT, som påvirker hårsækkene og forkorter hårenes vækstfase. Dette gør hvert hårstrå tyndere, så hårvæksten på hovedet påvirkes. Mere præcist er det altså ikke mængden af det mandlige kønshormon, som er for høj eller lav hos mænd med arveligt hårtab, men derimod mængden af DHT i hovedbunden, som der bliver dannet for meget af.

Vælg
behandling
Udfyld en skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Medicinen sendes fra apoteket