Helvedesild, også kendt som herpes zoster, er et smertefuldt udslæt, der skyldes virussen varicella zoster, som er den samme virus der er skyld i, at man får skoldkopper. Helvedesild er altså en reaktion i kroppen, som opstår når denne virus bliver genaktiveret. Derfor er det kun muligt at få helvedesild, hvis man allerede har haft skoldkopper. Helvedesild er meget smertefuldt og kan få langvarige men hvis ikke man beskytter sig og kontakter sin læge. Ved udbrud af helvedesild i ansigtet, bør man altid kontakte sin læge hurtigst muligt for råd og vejledning.[1]

Højt vurderet service

3,987 patientbedømmelser

4.8/5
Service med alt inklusivt:

Ingen forsendelsesomkostninger - ingen ekstra gebyrer

Privat og fortrolig:

Diskret emballage og betaling

Original lægemidler:

ordineret af EU-registrerede læger

Behandling sendt til din dør i 3 nemme trin
Udfyld din medicinske skema
Vælg din behandling
Gratis levering næste dag
Tilgængelig behandling Herpes Genitalis
Famvir 250mg
5/5 - 1 Anmeldelser

Famvir

  • Giver hurtig lindring af symptomer for herpes genitalis, forkølelsessår og helvedesild
  • Kommer i anonym emballage
  • Fås i 500 mg dosis
  • Leveres dag-til-dag
Aciklovir 200mg behandling
4.5/5 - 67 Anmeldelser

Aciclovir

  • Effektiv behandling mod genital herpes
  • Virker også forebyggende mod herpes-udbrud
  • Mulighed for levering inden for 24 timer
  • Diskret emballage

Hvad er varicella zoster virus?

Billede af helvedesild

Varicella zoster virussen er en af de otte herpes-virusser, som kan smitte mennesker. Det er den virus, der resulterer i skoldkopper og eventuelt senere i helvedesild. I sjældne tilfælde kan den også forårsage herpes zoster ophthalmicus eller herpes zoster oticus, en udgave af helvedesild, normalt kendt som Ramsay Hunt syndrom. Begge disse udgaver relateres til udbrud af helvedesild i ansigtet.

Når man bliver smittet med varicella zoster virussen, vil den trænge ind i kroppen og forårsage fremkomsten af skoldkopper. Når disse forsvinder, vil den forblive i kroppen i sovende tilstand. Hos nogle mennesker vil den forblive sådan for altid, men hos andre vil den blive genaktiveret senere i livet i form af helvedesild. Denne genaktivering af virussen vil ofte komme som følge af et lavt immunsystem, eller at man er meget stresset.

Skoldkopper

Skoldkopper er et udslæt over hele kroppen som bliver til små, kløende blister. De er meget smittefarlige, så derfor er det vigtigt at holde sit barn ude af skolen eller holde sig på afstand af andre mennesker, hvis man har skoldkopper.

Hvordan starter skoldkopper?

Ofte vil de første tegn på skoldkopper være feber, hovedpine og ondt i halsen eller maven. Et par dage efter de første symptomer, vil skoldkopperne begynde bryde ud som små, røde buler, som minder lidt om insektbid. Udbruddet vil ofte starte på mave, ryg og ansigt og derefter sprede sig til resten af kroppen. Efter 2-4 dage, vil udslættet blive til små væskefyldte blister, som derefter sprænges og bliver til åbne sår, som derefter bliver til sårskorper.

Ofte vil man opleve at have alle stadier af skoldkopper på samme tid, da der kommer nye udslæt til. Udslættet klør meget, så man bør prøve at lindre kløen med kolde bade og cremer. Normalt vil lægerne ikke give medicin mod skoldkopper, da det er en virus. Skoldkopper overstås normalt på omkring en uge.

Hvordan smitter skoldkopper?

Skoldkopper er ekstremt smitsomme og smitter både gennem luften, for eksempel ved host og nys, og ved direkte kontakt med væske fra sårene eller med slim og spyt fra den smittede.

Man kan kun få skoldkopper én gang i sit liv, hvilket er grunden til at mange børn får det. Hos små børn er tilfældene ofte mildere end hos voksne og store børn. Har man ikke haft skoldkopper som lille eller har fået en vaccine, kan man blive smittet af en anden voksen, som lider af helvedesild, da det, som tidligere nævnt, er den samme virus. [2]

Hvor længe smitter skoldkopper?

Normalt smitter skoldkopper fra to dage før udslættet opstår og indtil alle sår har fået skorpe. Dette vil generelt tage en uge, hvor man ikke bør komme i skole eller på arbejde, hvor man er i tæt kontakt med andre.

Skoldkopper under graviditet

Hvis man er gravid og endnu ikke har haft skoldkopper, bør man holde sig på lang afstand af alle smittede. Får man skoldkopper som gravid, vil det nemlig kunne få fatale følger for både mor og barn.

Barnet kan risikere at fødes med defekter, hvis moren får skoldkopper og er gravid. Denne risiko er større i løbet af de første 20 uger af graviditeten. Har moren får skoldkopper lige før barnet fødes, kan det risikere at få seriøse helbredsproblemer.

Moren selv vil have større risiko for helbredsproblemer, hvis hun får skoldkopper under sin graviditet.

Har man haft skoldkopper før påbegyndelsen af graviditeten, vil barnet været beskyttet mod virussen de første måneder af sit liv, da morens immunitet går videre til barnet gennem moderkagen og brystmælken.

Vaccine mod skoldkopper

I dag får alle børn en vaccine mod skoldkopper i to omgange. De får normalt vaccinen når de er mellem 12 og 15 måneder gamle. Derefter får de endnu en vaccine for at booste den første injektion, når de er mellem 4 og 6 år gamle.

Er man over 13 år og endnu ikke har haft skoldkopper eller fået en vaccine, anbefales det at man får en vaccine i to doser med mindst en måned imellem for at være beskyttet.

Har man haft skoldkopper som barn, er denne vaccine ikke nødvendig, da kroppen allerede har bekæmpet udslættet én gang og derefter er blevet immun.

Fra skoldkopper til helvedesild

Som tidligere nævnt skyldes både skoldkopper og helvedesild den samme virus i kroppen. Efter kroppen har bekæmpet skoldkopperne, vil virussen forblive i nerverødderne i sovende tilstand. Hvis man har lavt immunforsvar eller er meget stresset over en periode, kan virussen blive genaktiveret.

Hvordan starter helvedesild?

Helvedesild, eller herpes zoster, fremkommer når varicella zoster virussen genaktiveres, hvilket normalt sker hos folk som har et lavt immunforsvar eller er meget stressede. Ofte er man ekstra udsat for at få herpes zoster, når man er over 50 år.

De første symptomer på helvedesild er kløe, prikken eller smerte i et område på huden. Efter et par dage, vil der komme et udslæt i samme område, som derefter vil blive til små blister. Blisterne vil blive til små sår, som tørrer ud og derefter får en sårskorpe, som vil falde af i løbet af to til tre uger. Udslættet vil generelt ikke sprede sig til andre områder af kroppen.

Normalt vil man ikke behandle helvedesild, medmindre der er tale om udslæt i ansigtet eller en person med et lavt immunforsvar. Er dette ikke tilfældet, vil man ikke blive behandlet og udslættet vil gå over af sig selv i løbet af nogle uger.

Andre symptomer på helvedesild

Andre symptomer, som helvedesild kan medføre, er mavesmerter, feber, sygdomsfornemmelser, hovedpine, sår på kønsorganerne, ledsmerter mm. Man kan også have intense smerter inde i kroppen, fordi virussen spreder sig fra nerverødderne.

Symptomer på helvedesild
Mavesmerter Hovedpine Feber
Sår på kønsorganer Ledsmerter Sygdomsfornemmelser

Nogle mennesker vil opleve komplikationer efter udbrud af herpes zoster. I nogle tilfælde vil man opleve vedvarende, intense smerter, som kan vare i flere måneder eller år efter udslættet er væk. Man kan også få ar eller pigmentforandringer i det angrebne område, dette dog kun i sjældne tilfælde.

Helvedesild og smitte

Man kan ikke smitte andre mennesker med helvedesild. Til gengæld kan udslættet smitte folk, der endnu ikke har haft skoldkopper eller fået en vaccine mod skoldkopper, da de ikke er immune over for virussen.

Disse mennesker er ofte børn, så man bør holde sig på afstand af børn, når man har helvedesild. Især kan virussen være farlig for nyfødte, så man bør undgå kontakt med nyfødte børn så længe udslættet står på.

Hos ældre mennesker kan varicella virussine aktiveres og forårsage helvedesild, hvis man er i tæt kontakt med børn som har skoldkopper.

Helvedesild og forebyggelse

Man kan forebygge herpes zoster ved at undgå at komme i kontakt med mennesker, som har virussen i udbrud, altså enten ved skoldkopper eller helvedesild.

Den bedste forebyggelse mod dette, er dog en helvedesild vaccine. Denne vaccine er meget lig en skoldkopper vaccine. Forskellen er dog, at denne er meget kraftigere og er en "levende" vaccine, som altså indeholder en svækket udgave af varicella virussen. På den måde lærer kroppen af bekæmpe virussen, så man undgår at få helvedesild. I nogle tilfælde, kan man dog godt få et udbrud af virussen alligevel, dog vil det være meget svagere end normalt. Vaccinen gives af én omgang.

Det anbefales, at alle over 50 år får en helvedesild vaccine.

Ekstreme udgaver af helvedesild

De følgende udgaver af helvedesild er relativt sjældne og opstår når varicella virussen har sat sig på en nerverod i ansigtet. Dette betyder, at virussen ved genaktivering vil resultere i et udbrud af helvedesild i ansigtsområdet, enten omkring øjne og næse eller omkring ørerne. Begge udgaver af helvedesild udslættet kan i værste fald resultere i varige mén.

Herpes zoster ophthalmicus

Denne udgave af herpes zoster er et udslæt af helvedesild i ansigtet, ved næsen og øjnene. Dette kan forårsage en inflammation i øjet, som skal behandles hurtigst muligt. Hvis man får en prikkende eller brændende fornemmelse i ansigtet, som er et normalt symptom på herpes zoster, bør man straks kontakte sin læge.

Herpes zoster oticus

Herpes zoster oticus, også kaldet Ramsay Hunt Syndrom, skyldes ligesom herpes zoster ophthalmicus et udbrud af helvedesild i ansigtet. Varicella zoster virussen spredes til ansigtsnerverne og forårsager intens smerte i ørerne og udslæt omkring ører, mund, ansigt, nakke og hovedbund.

Får man et udbrud af helvedesild i ansigtet, bør man straks gå til lægen, da denne tilstand kan resultere i delvis ansigtslammelse, som kan være enten midlertidig eller permanent. Man kan også risikere at lide af svimmelhed (vertigo) og tab af hørelse. Normalt vil svimmelheden fortage sig i løbet af nogle dage eller uger, hvorimod høretabet kan risikere at blive permanent.

Både herpes zoster oticus og ophthalmicos er seriøse udgaver af helvedesild, som kan have langvarige følger, hvis ikke man behandler det. Man bør altid kontakte sin læge i tilfælde af udbrud af helvedesild i ansigtet, og lægen vil kunne rådgive og vejlede i forhold til behandling.

Den bedste beskyttelse mod disse udbrud, som skyldes en genaktivering af varicella virussen, er dog stadig en helvedesild vaccine.

Hvilke behandlinger findes der?

Aciclovir kan lindre og forkorte tiden hvor helvedesild er i udbrud. Hos HealthExpress kan du købe Aciclovir og få leveret det dagen efter. Du skal bare bestille inden kl. 17 så leverer vi den næste hverdag.