Cigaretterne har været på retur de sidste mange år, men der er stadig mange danskere, som ryger den dag i dag på trods af, at man efterhånden ved meget om den afhængighed, rygning kan skabe og om de forskellige farlige bivirkninger ved rygning. Netop afhængigheden, som rygning skaber, ligger i cigarettens indhold af nikotin. Nikotinafhængighed er en alvorlig sag, ikke kun på grund af selve nikotinen, men især på grund af de andre stoffer, som tobakken i snus, cigaretter, piber, vandpiber og cigarer indeholder. Disse sundhedsskadelige stoffer indtager man frivilligt som ryger for at opnå den gode følelse, nikotinen giver. Lær mere om stoffet nikotin, dets bivirkninger og alternativer til tobak i denne artikel.

4.8/5

Vores patienter elsker os på feefo 3,987 patienter behandlet.

feefo
Servicen inkluderer alt.

Ingen skjulte gebyrer, prisen inkluderer alt

Privat og fortroligt

Diskret pakke og betaling

Få behandling med 3 enkle trin
Udfyld nemt og hurtigt en konsultation

Begynd din gratis konsultation ved at besvare et par spørgsmål om din lidelse.

En registeret læge vil se den igennem

Efter at have vurderet din medicinske historie, vil en registeret læge tilbyde dig den rette medicin.

Bestil behandlingen og få fri levering.

Når du er godkendt, kan du bestille din behandling inklusiv gratis levering næste dag.

Tilgængelige behandlinger Rygestop
Champix startpaket
4.7/5 - 19 Anmeldelser

Champix

  • Den mest effektive af alle rygestop-behandlinger
  • Mindsker gradvist abstinenserne
  • Levering dag-til-dag
  • Forhindrer dig i at nyde en cigaret, hvis du beslutter dig for at ryge

Hvad er nikotin?

Nikotin er et kemisk stof som findes i cigaretter. Det findes naturligt i tobaksplanten, hvor det syntetiseres i rødderne og lagres i plantens blade. Nikotin udgør mellem 0,6 og 3% af vægten af tørret tobak[1].

Nikotin er det stof i en cigaret eller snustobak, som skaber en afhængighed. Hver cigaret indeholder omkring 10 mg nikotin, hvoraf rygeren normalt vil absorbere 1ry-2 mg per cigaret[2]. Absorptionen sker gennem væggen i alveolerne, som er de små luftsække i lungerne. Derefter udledes nikotinen i blodet, hvorefter det cirkulerer gennem kroppen og føres op til hjernen, hvor det binder sig til de cholinergiske receptorer og aktiverer dem. Dette skaber en afhængighed af nikotin i hjernen, så man er nødt til at blive ved med at indtage nikotin, altså ryge eller tygge snus, for at opretholde en normal hjernefunktion.

Er nikotin farligt?

Nikotin er et meget giftigt stof, som er dødeligt i relativt små doser. En dosis på 0,5 til 1 mg per kg kropsvægt er dødeligt for et menneske, hvilket vil sige at 40 til 60 mg vil være nok til at slå et normalvægtigt menneske ihjel.

Man kan ikke få en overdosis af nikotin ved at ryge, men et overforbrug af for eksempel nikotinplastre eller en kombination af rygning og snustobak kan resultere i dødsfald.

Nikotin mistænkes også for at være et kræftfremkaldende stof, men dette er stadig ikke blevet definitivt bevist. Dog har flere forskellige undersøgelser vist nikotins potentiale for at være kræftfremkaldende[3]. Nikotin kan altså have flere skadelige virkninger end dem, man kender til på nuværende tidspunkt.

Den eneste anden beviste brug af nikotin, som man har fundet, var i brugen af pesticider i 1700-tallet. Det blev senere erstattet af mere effektive pesticider som var mindre skadelige for pattedyr. Dette understreger igen nikotins skadelige virkninger.

Nikotin bivirkninger

Mange af de skadelige virkninger, som kommer af nikotinafhængighed, skyldes ikke selve nikotinen, men de giftstoffer, som indeholdes i cigaretter. Med tiden kan rygning resultere i luftvejsproblemer, hjerteproblemer, lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Rygere har også større risiko for at udvikle brystkræft og astma og få forhøjet blodtryk.

Nikotin bivirkninger
Luftvejsproblemer Hjerteproblemer Lungekræft
KOL Hjerte-kar-sygdomme Astma

Desuden er der visse bivirkninger ved anden brug af nikotin, såsom rygeplaster og nikotintyggegummi. Dette vil blive beskrevet længere nede på siden.

Nikotinafhængighed og rygestop

Nikotin stimulerer belønnelsescentrene i hjernen ved blandt andet at udløse stoffet dopamin, som får personen til at føle sig godt tilpas og euforisk. Man bliver altså nikotin skæv. Med tiden vil hjernen have behov for en større mængde nikotin for at blive ved med at producere den samme mængde dopamin. Dette gør at hjernen bliver afhængig og medfører, at rygeren får et større behov for at ryge.

dopamine privilege

Nikotin øger også niveauet af glukose i blodet, fordi det øger mængden af adrenalin i kroppen, hvilket stimulerer leveren til at udlede glukose. Kombinationen af adrenalin og et højere niveau af glukose i kroppen tænkes at være grunden til en øget indlæringsevne, bedre hukommelse og årvågenhed, som forbindes med rygning. Desuden bevirker den øgede mængde af glukose i blodet at appetitten reduceres. Dette øger stofskiftet, hvilket i sidste ende resulterer i vægttab.

Netop nikotinafhængighed gør, at det kan være ekstremt svært at holde op med at ryge. Nogle af de mest kendte reaktioner på rygestop, er irritation, vrede og humørsvingninger, depression, angst og vægtøgning. Man vil også føle et stort behov for nikotin. Derfor findes der i dag en del gode alternativer til cigaretter eller snus, så man langsomt kan nedsætte nikotinindtaget og på den måde undgå, at bivirkningerne bliver så kraftige ved nikotin afvænning.

Bivirkninger ved rygestop
Irritation Vrede Humørsvingninger
Depression Angst Vægtøgning

Alternativer til rygning

Der findes flere forskellige alternativer til rygning, som kan hjælpe til en langsom og blidere nikotin afvænning. Dette kan hjælpe med, at man ikke falder tilbage i vanen med at ryge på grund af nikotinafhængighed. Nikotinplastre, nikotintyggegummi, nikotin næsespray og e-cigaretter er bare nogle af de muligheder, man har at vælge mellem til at hjælpe sig med nikotin afvænning. Her vil vi dog fokusere på to af metoderne, nemlig nikotintyggegummi og e-cigaretter med flydende nikotin.

Nikotintyggegummi

Nikotintyggegummi er en af de mest almindelige metoder til at hjælpe med rygestop, og de er stadig det mest populære alternativ til rygning. Nikotintyggegummi findes normalt i to udgaver som indeholder henholdsvis 2 og 4 mg nikotin. Man bør altid kun tygge et styk nikotintyggegummi ad gangen og tygge på det i omkring 30 minutter.

Det anbefales at man kun bruger nikotintyggegummi i 12 uger. I løbet af de første 6 uger, kan man tage et tyggegummi hver 1-2 timer i løbet af dagen for at bekæmpe trangen til at ryge. De følgende tre uger bør man derefter trappe ned til et styk nikotintyggegummi hver 3-4 timer og de sidste tre uger med 4 til 8 timers mellemrum.

Hvis man stadig har trang til nikotin efter de 12 uger, bør man tale med sin læge om andre alternativer[4]

Er nikotintyggegummi farligt?

Nikotintyggegummi er ikke farligt så længe man overholder den anbefalede dosis. Dog er det muligt at få en overdosis af nikotin ved at tygge nikotintyggegummi og dette kan i værste fald resultere i dødsfald.

Derudover er der fundet en del bivirkninger ved nikotintyggegummi:

Bivirkninger ved nikotintyggegummi
Problemer med tænder, mund og kæbe Svimmelhed Opkast
Diarré Hovedpine Vejrtrækningsproblemer

På samme måde som ved tobaksbrug, kan man desuden nemt blive afhængig af nikotintyggegummi, da det er selve nikotinen, der er det afhængighedsskabende stof. Derfor er det vigtigt at understrege, at man ikke bør bruge nikotintyggegummi i mere end 12 uger, da afhængigheden af at ryge ellers bare vil blive erstattet af en ny afhængighed af tyggegummiet.

Nikotintyggegummi og graviditet

Som ovenfor beskrevet, er nikotintyggegummi ikke farligt, så længe man følger anbefalingerne. Til gengæld kan det være farligt i forhold til en graviditet, da nikotin nemt kan passere ind i livmoderkagen og dermed kommer ind i fosterets krop, hvor det kan nå et meget højere niveau end i moderens. Nikotin ophober sig desuden i modermælken, og denne kombination øger risikoen for dødfødsler, for tidlig fødsel, spædbarnsdød og vejrtrækningsproblemer hos barnet. Da man ved at tygge nikotintyggegummi har muligheden for at øge indtaget af nikotin mere end ved rygning, kan kombinationen nikotintyggegummi og graviditet være en meget farlig cocktail. Dette gælder også for alle andre former for nikotinindtag, da disse på samme måde kan skade fosteret eller spædbarnet.

E-cigaretter

E-cigaretter er det nyeste alternativ til rygning på markedet og de er blevet ekstremt populære som et alternativ til rygning i løbet af de sidste fem år. Ud over at forsyne brugeren med nikotin, giver e-cigaretten den samme oplevelse som at ryge en rigtig cigaret, da man holder både mund og hånd i gang på samme måde som ved almindelig rygning.

E-cigaretter kommer normalt i form af cigaretter, pibe og cigarer, men kan også ligne en pen eller et USB stik. De indeholder flydende nikotin, også kendt som nikotin væske, som bliver varmet op og dermed skaber en damp, som brugeren indånder.

Er e-cigaretter farlige?

Det er svært at udtale sig om bivirkningerne ved e-cigaretter, da det er et relativt nyt produkt som endnu ikke er blevet grundigt undersøgt. Som med alle andre nikotinprodukter, findes der en stor risiko for at blive eller forblive afhængig af nikotin ved at bruge e-cigaretter over lang tid, på grund af, at man bruger nikotin væske til en e-cigaret. Dog tegner det indtil nu til at være det bedste og mindst farlige alternativ til rygning.

Rygning er en direkte sundhedsskadelig vane, som kan være svær at bryde på grund af den afhængighed, som nikotinen skaber. Både nikotin og mange af de andre stoffer, som indeholdes i tobak, er skadelige for mennesker, især ved længere tids indtag. Derfor bør man stoppe med at ryge hvis det overhovedet er muligt. Her er både nikotintyggegummi og e-cigaretter med flydende nikotin gode muligheder til at hjælpe med blidere nikotin afvænning.

Referencer: