P-plaster

Sikker prævention online

P-plaster er et hormonelt præventionsmiddel til kvinder og et alternativ til p-piller, hvis du har svært ved at huske at tage en pille hver dag. P-plaster indeholder en kombination af de to hormoner – østrogen og gestagen, som frigives gennem huden til kroppen.

På HealthExpress kan du bestille Evra p-plaster online. I stedet for at skulle til lægen hver gang, du har brug for nye plastre, kan du bestille dem hos os og få dem leveret allerede næsten dag. For at gennemføre en ordre skal du først udfylde en kort konsultation. Hvis lægen godkender dig til behandlingen, vil en recept blive udskrevet til vores apotek, og din pakke vil blive sendt af sted med vores gratis leverings-service.

Start din gratis konsultation nu
4.8/5

Vores patienter elsker os på feefo 3,987 patienter behandlet.

feefo
Servicen inkluderer alt.

Ingen skjulte gebyrer, prisen inkluderer alt

Privat og fortroligt

Diskret pakke og betaling

Få behandling med 3 enkle trin
Udfyld nemt og hurtigt en konsultation

Begynd din gratis konsultation ved at besvare et par spørgsmål om din lidelse.

En registeret læge vil se den igennem

Efter at have vurderet din medicinske historie, vil en registeret læge tilbyde dig den rette medicin.

Bestil behandlingen og få fri levering.

Når du er godkendt, kan du bestille din behandling inklusiv gratis levering næste dag.

Tilgængelige behandlinger Prævention
Evra p-plåster förpackning
4.7/5 - 25 Anmeldelser

Evra P-plaster

  • Udskiftes en gang om ugen
  • Indeholder få hormoner
  • Let at anvende
  • Mindsker eventuelle menstruationssmerter

Hvordan virker p-plaster?

P-plaster virker ligesom p-piller og p-ring ved at blokere ægløsningen, så ingen æg kan befrugtes. Plastret påvirker desuden slimen i livmoderen, hvilket gør det vanskeligere for sædcellerne at trænge igennem. Det betyder, at p-plastret er lige så sikkert et præventionsmiddel som kombinations-p-piller.

Når du bruger p-plaster, p-ring eller p-piller, producerer kroppen ikke nogen kønshormoner, fordi du får dem udefra. Dit system bliver således sat på pause, indtil du tager plastret af, hvor kroppen igen begynder at producere hormoner. Du får altså ikke flere hormoner ved at anvende p-plastret – bare nogle lidt andre.

Hvad er fordelene ved p-plaster?

Der er flere fordele ved at anvende plaster i stedet for piller:

  • Beskytter op til 99 % mod graviditet
  • Godt alternativ til kvinder, der har svært ved at huske at tage en pille
  • Lavt hormonindhold
  • Beskyttelsen forringes ikke af opkast eller diarré som ved p-piller
  • Kan reducere risikoen for kræft i livmoderen og æggestokkene

Hvad er forskellen på p-plaster og p-piller?

P-piller tages oralt, men når pillen passerer mave, lever og tarm, er det kun en del af hormonet som omdannes og udnyttes af kroppen. Omvendt går intet af hormonet til spilde ved p-plaster, fordi det optages direkte gennem huden. Samlet bliver kroppen således tilført mindre hormon gennem plastret, men indholdet af det virksomme hormon i blodet er stadig det samme som ved p-piller.

Hvordan anvender jeg p-plaster?

Plastret ligner et nikotinplaster, er ca. 5 cm x 5 cm i størrelse og enten beige eller gennemsigtigt. Du skal sætte plastret på et hudområde uden hår, for eksempel overarm, mave, balder eller overkroppen. Du skal varme plastret i hænderne og anbringe det på tør hud på din første menstruationsdag.

Efter en uge skal du skifte plastret ud med et nyt, og det gentages i tre uger. Herefter skal du holde en pause på 7 dage, hvor du vil få en menstruationslignende blødning. Efter en uges pause påsætter du et nyt plaster igen og så fremdeles.

Vær opmærksom på, at plastret skal sidde forskellige steder hver uge, så det ikke begynder at irritere huden. Da p-plastret er dækket af en tynd plastic-membran, kan du beholde det på i havvand, karbad samt sauna. Hvis over en tredjedel af plastret sidder løst, skal det udskiftes med et nyt. Det er god ide at undgå for stramt siddende tøj omkring plastret, da der så vil være risiko for, at det løsner sig.

Hvad hvis jeg glemmer at skifte plastret?

Hvis du glemmer at skifte dit plaster efter en uge, skal du sætte et nyt plaster på, så snart du kommer i tanke om det. Går der mere end to dage, fra du skulle have skiftet det, kan du blive gravid, og du bør starte en ny 4 ugers cyklus.

Hvad gør jeg, hvis p-plastret løsner sig eller falder af?

Hvis plastret ikke vil klistre, sidder fast i noget eller lignende, skal du straks sætte et nyt plaster på. Når du at skifte det inden for 24 timer, er det ikke nødvendigt at bruge anden prævention.

Går der mere end 24 timer, skal du starte forfra på en ny 4-ugers cyklus og bruge en anden prævention samtidig, som ikke indeholder hormoner.

Hvem kan bruge p-plastret?

P-plastret kan bruges af stort set alle kvinder, der er raske, ikke ryger og ikke har sygdom i familien. Det egner sig dog bedst til kvinder under 35 år.

Tilhører du en af følgende grupper, bør du ikke anvende p-plaster, da det kan være farligt for dit helbred:

  • Kvinder over 35 år, der ryger
  • Kvinder med forhøjet blodtryk, migræne eller hjertesygdomme
  • Kvinder, der har alvorlig leversygdom
  • Kvinder, der har haft brystkræft
  • Kvinder, der ammer
  • Overvægtige kvinder
  • Kvinder, der har hjerteproblemer eller kredsløbsproblemer
  • Kvinder, der har haft brystkræft inden for de sidste fem år
  • Kvinder med diabetes

Er der nogle bivirkninger forbundet med p-plaster?

P-plastret har mere eller mindre de samme bivirkninger, som p-piller. Kvalme og brystspændinger er dog oftere ved p-plaster end ved almindelige p-piller. Ellers er der tale om harmløse bivirkninger. Det kan være:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Humørsvingninger
  • Irritation ved skedeåbningen og svamp i skeden
  • Pletblødning
  • Nedsat sexlyst
  • Eksem eller hudirritation

Oplever du nogle af disse symptomer og bliver generne ved, skal du straks opsøge din læge og stoppe med at anvende plastret.

Det er en myte, at du tager på af at avende p-plaster. Det ene hormon, der findes i plastret (gestagen) kan i starten have en indvirkningen på ens mæthedsfølelse, så du ikke føler dig lige så hurtigt mæt. Det er derfor vigtigt, at du ikke spiser mere, end du gjorde før, for så tager du på. Men det gælder uanset, om du bruger plaster eller ej – at hvis du spiser mere, end du forbruger, så tager du på.

Hvordan køber jeg p-plaster hos HealthExpress?

På HealthExpress tilbyder vi Evra p-plaster, som er et effektivt præventionsmiddel til at forhindre graviditet. For at bestille Evra skal du først udfylde en online konsultation med en række spørgsmål omkring dit helbred og din medicinske historie. Det tager kun få minutter at udfylde den og skal sikre, at du er egnet til behandlingen. Når en af vores læger har gennemgået dine oplysninger og godkendt dig til behandlingen, vil du modtage en mail med et link, hvorfra du kan afslutte din ordre. Bestiller du inden kl. 17.00 man-tors, vil du kunne modtage den allerede næste dag, hvis du vælger UPS som leveringsmetode.

Start din gratis konsultation nu