Prævention efter fødsel og under amning

Mange kvinder er i tvivl om, hvordan og hvilken prævention, de skal bruge efter fødslen. Mulighederne er mange: Kondom, p-piller, minipiller, p-ring, p-plaster, spiral, pessar og meget mere. Selv om sex og prævention måske ikke er det, der står øverst på den mentale liste over vigtige punkter efter en fødsel, er det et vigtigt punkt at overveje. En kvinde kan blive gravid allerede en måned efter at have født, så det er vigtigt at overveje hvilken præventionsform, der passer bedst til den enkelt, så man ikke risikerer at blive gravid igen med det samme.

4.8/5

Vores patienter elsker os på feefo 3,987 patienter behandlet.

feefo
Servicen inkluderer alt.

Ingen skjulte gebyrer, prisen inkluderer alt

Privat og fortroligt

Diskret pakke og betaling

Få behandling med 3 enkle trin
Udfyld nemt og hurtigt en konsultation

Begynd din gratis konsultation ved at besvare et par spørgsmål om din lidelse.

En registeret læge vil se den igennem

Efter at have vurderet din medicinske historie, vil en registeret læge tilbyde dig den rette medicin.

Bestil behandlingen og få fri levering.

Når du er godkendt, kan du bestille din behandling inklusiv gratis levering næste dag.

Tilgængelige behandlinger Prævention
Yasmin p-piller paket
4.8/5 - 54 Anmeldelser

Yasmin

  • Virker mod dårlig hud
  • Få bivirkninger - bl.a. mindre risiko for vægtøgning
  • Levering inden for 24 timer
  • Mindsker kraftige blødninger
Cilest
4.9/5 - 35 Anmeldelser

Cilest

  • Beskytter næsten 100 % mod graviditet
  • Kan lindre smerter og ubehag i forbindelse med menstruation
  • Indeholder kunstig østrogen og progesteron
  • Gratis dag-til-dag levering
Noriday
4/5 - 6 Anmeldelser

Noriday

  • Indeholder kun progestogen
  • Kan lindre smerter og ubehag i forbindelse med menstruation
  • Enkel og simpel pille
  • Næste dag levering er inkluderet
Hent flere behandlinger...

Hvornår må man have sex efter en fødsel?

Man bør undgå at have sex, indtil underlivet er helet igen, og man ikke længere bløder efter fødslen, hvilket normalt tager fire til seks uger. Efter denne periode bør kvinden være fysisk i stand til at have sex, medmindre der er opstået komplikationer i helingen i form af en infektion.

Mentalt føler nogle kvinder sig parate til at have sex allerede få uger efter fødslen, imens andre har brug for et par måneder eller mere til at blive klar. Stress, træthed og frygten for at det gør ondt, er alle almindelige faktorer, som kan gøre det svært at finde tilbage til sexlysten. [1] Det vigtigste er dog, at man taler med sin partner og laver sin egen tidslinje, som begge parter har det godt med og er trygge ved.

Hvornår bør man begynde at bruge prævention efter en fødsel?

Det kommer an på, hvilken form for mælk, man giver sit barn. Hvis man bruger modermælkserstatning eller et miks af modermælkserstatning og amning, vil man begynde at få sin menstruation mellem seks uger og tre måneder efter fødslen. Hvis man kun ammer, kan der gå noget længere tid, før man får sin menstruation, og måske vil den ikke komme tilbage, før man holder op med at amme. [2]

Man kan blive gravid fra omkring to uger før, man får menstruation, så bruger man modermælkserstatning eller et miks, bør man altså allerede begynde at tage p-piller tre til fire uger efter fødslen for at være sikker på at være beskyttet mod graviditet.

Kan amning fungere som prævention?

Amning kan virke som en form for prævention, så længe man ammer på fuld tid. Det er mængden af hormonet prolactin, som øges ved amning, og som forhindrer ægløsning og dermed graviditet. Hvis det gøres rigtigt, siges det at amning over 98% sikker som prævention. Dog skal man møde alle følgende kriterier, for at amning vil fungere som effektiv prævention:

  • Barnet er under seks måneder gammelt.
  • Man ammer kun og giver under ingen omstændigheder modermælkserstatning eller flaske.
  • Barnet spiser efter behov, både nat og dag, med maks fire timers mellemrum om dagen og seks om natten.

Menstruationen er endnu ikke kommet tilbage efter fødslen. [3]

Møder man alle ovenstående kriterier, burde man ikke kunne blive gravid. Dog gælder det stadig, at man er frugtbar to uger før den første menstruation. Hvis man ikke møder alle ovenstående kriterier, eller bare har behov for større sikkerhed, er det bedst at overveje at bruge en anden form for prævention end amning.

Muligheder for prævention efter fødsel

Som nævnt findes der er utal af muligheder for prævention efter en fødsel. Det vigtigste er, at man vælger den præventionsform, som passer bedst til det enkelte par, og som man kan føle sig trygge ved. Her er en liste over de forskellige muligheder:

Birth control

Kondom

Kondomet er den klassiske præventionsform og er 98% sikker. Kondomet er et godt valg for mange, fordi det er velkendt, så man ikke skal sætte sig ind i et nyt præventionsmiddel oven i alt det andet, der kommer med en fødsel. I de første seks uger efter fødslen er kondomet den bedste løsning, fordi den forebygger infektioner ved at forhindre direkte kontakt mellem penis og vagina. Desuden påvirker kondomer ikke hormonerne i kroppen på nogen måde.

Ud over de almindeligt kendte kondomer til mænd, findes der desuden kondomer til kvinder, kaldet et femidom, som sættes op i skeden før samleje.

Pessar

Pessaret er en anden form for hormonfri prævention. Det smøres ind i sæddræbende creme og sættes op i skeden omkring en halv time før samleje. Pessaret skal tilpasses den enkelte kvinde, så lige meget om man tidligere har brugt pessar, bør man tage til lægen og få taget mål til et nyt pessar. Dette kan gøres omkring 6-8 uger efter fødslen. Pessaret er mellem 92% og 96% sikkert når det opsættes korrekt og indsmurt i sæddræbende creme.

P-piller

P-pillen er en kombinationspille, hvilket betyder at den både indeholder hormonet østrogen og gestagen. Man kan enten få p-piller i 21-dages pakker, hvor man holder syv dages pause mellem pakkerne, eller 28-dages pakker med syv placebo-piller. Pillerne skal helst tages på samme tid hver dag, men kan tages med en forskel på op til tolv timer fra normalen.

Mange er glade for p-pillen, fordi den ikke kræver den samme planlægning som pessaret og man ikke skal stoppe op midt i forspillet for at putte et kondom på. Desuden kan den mildne menstruationssmerter og præmenstruelle symptomer og gøre menstruationen regelmæssig, dette på grund af dens indhold af kvindelige hormoner.

Netop indholdet af østrogen og gestagen gør, at p-pillen ikke er en god løsning for ammende mødre, da østrogen kan sænke mængden af mælk, der bliver produceret. Desuden vil en lille del af hormonerne komme ud i brystmælken. Mængden er dog så lille, at det ikke er skadeligt for spædbarnet. P-piller er 99% sikre hvis de tages korrekt.

Mini-piller

Mini-pillen er p-pillens lillesøster, og indeholder kun hormonet gestagen. Mini-pillen kommer i en pakke med 28 piller, som skal tages hver dag på samme tidspunkt uden pause. Mini-pillen fungerer stort set på samme måde som p-pillen. Da den ikke indeholder hormonet østrogen, som kan nedsætte produktionen af brystmælk, er den et godt alternativ til kvinder, som foretrækker denne præventionsmetode men stadig ammer.

P-ring

P-ringen er en lille, blød plastikring som sættes op i skeden, hvor den sidder i tre uger og frigiver hormonerne østrogen og gestagen. Derefter tages den ud, hvorefter man går uden p-ring i syv dage imens man har menstruation. Efter de syv dage, indsættes den næste p-ring.

P-ringen er en god mulighed for dem, der ikke har noget imod at tage hormoner, men måske er for glemsomme til at bruge p-piller. Mængden af hormon er desuden mindre, fordi p-ringen virker lokalt i skeden, men den lindrer på samme måde som p-pillerne PMS-symptomer og menstruationssmerter. P-ringen anbefales ikke til ammende, da den indeholder østrogen.

P-plaster

P-plasteret er en tynd, beige firkant, som klistrer til huden ligesom et almindeligt plaster. Man sætter et nyt plaster på en gang om ugen, hvorefter de afgiver en konstant dosis af østrogen og gestagen, som absorberes ind i blodet gennem huden. Man bør bruge plaster tre uger i træk og derefter holde en uges pause, hvor man får sin menstruation.

Ligesom p-ringen og p-piller indeholder p-plasteret østrogen, så det anbefales ikke som prævention ved amning.

P-stav

P-staven er en lille plastikstav på størrelse med en tændstik, som implanteres under huden på overarmen, hvorfra den udløser hormonet gestagen. P-staven kan sidde i op til tre år, før den skal skiftes, men kan dog tages ud før, hvis man gerne vil være gravid igen inden da. P-staven kan indsættes 3-4 uger efter fødslen, og er en god mulighed for de glemsomme, så længe man ikke har noget imod at tage hormoner.

Spiral

Der findes to former for spiral i dag, hormonspiral og kobberspiral. Begge er især gode, hvis man ikke planlægger at få flere børn indenfor et stykke tid, da de kan sidde i 3-10 år, før de skal skiftes. Dog kan de tages ud tidligere, hvorefter kvinden hurtigt vil kunne blive gravid igen. [4]

  • Hormonspiralen er en lille t-formet spiral, som lægen sætter op i kvindens livmoder. Den indeholder hormonet gestagen, som fortykker livmoderslimhinden så ægget ikke kan befrugtes og sætte sig fast. Hormonspiralen holder i op til fem år, inden den skal skiftes og er sikker at bruge som prævention under amning, da den ikke indeholder østrogen. En hormonspiral er over 99% sikker.
  • Kobberspiralen ser ud som hormonspiralen og fungerer på samme måde, men den indeholder ikke hormoner. I stedet er det kobberet, som skaber en inflammation, der forhindrer sædceller i at befrugte ægget. En kobberspiral er lige så effektiv som en hormonspiral og kan bruges i op til 10 år.

Sterilisation

Sterilisation er kun for dem, der er helt sikre på, at de ikke vil have flere børn. Både kvinder og mænd kan blive steriliserede, men indgrebet er mindst kompliceret ved mænd.

Fortrydelsespillen

Fortrydelsespillen er en nødprævention og bør ikke bruges som almindelig præventionsform, da den indeholder en meget stor mængde hormon. Som navnet indikerer, tager man denne pille for at undgå at blive gravid når man mistænker, at den normale prævention ikke har fungeret korrekt eller man har dyrket ubeskyttet sex. Fortrydelsespillen kan fås i håndkøb på apoteket og kan tages op til 72 timer efter samlejet, men er mest effektiv hvis den tages inden for 12 timer.

Fortydelsespillen bør kun bruges i nødssituationer.

Vælg det, der passer bedst

Der findes et stort udvalg af præventionsformer i dag, så i sidste ende er det vigtigste at vælge det, man selv har det bedst med. Eventuelt kan man tale med sin læge om de bedste muligheder alt efter, hvilken situation, man er i. Derudover er det vigtigste at vælge præventionsform efter det, der er vigtigt for den enkelte og for parret. Er man meget glemsom, er p-staven eller spiralen en god mulighed, men hvis man vil undgå hormoner, er det bedst at ty til kobberspiral eller kondom. Vælg det, der passer bedst til dig.